Formål:

Med "SUP Instruktør 1 - assistent" bliver du i stand til at varetage instruktion af begyndere og let øvede.

Målgruppe og forudsætninger:

"SUP instruktør 1 - assistent" henvender sig til personer, der ønsker at få kompetencer til at introducere nye folk i grundlæggende SUP på klubniveau.

Klubber med interesse for opstart af SUP-aktiviteter kan med fordel følge kurset, idet man bliver introduceret til de mange muligheder i SUP som klubaktivitet i bred forstand.

Du skal have nogen erfaring med SUP for at deltage. Det anbefales at have 20-30 timers erfaring på SUP for at deltage på kurset.

Når du har deltaget og bestået "SUP Instruktør 1 - assistent" kurset, kan du efter en sæsons undervisningserfaring blive uddannet instruktør på "Sup Instruktør 2" kurset.

Du skal være fyldt 15 år.

Kursets indhold:

På kurset bliver du undervist i:

  • Grundlæggende sikkerhed (teori)

  • Forskellige typer udstyr (teori & praksis)

  • Grundlæggende teknik (praksis på vandet)

  • Relevante øvelser til klubinstruktion (praksis på vandet)

  • SUP og udvikling af klubaktiviteter

Med "Windsurf Instruktør kurset" bliver du i stand til at varetage instruktion af begyndere og let øvede på klubniveau.

Målgruppe og forudsætninger:

Kurset henvender sig til instruktører med egenfærdigheder på alle niveauer. Dog skal du som minimum være let øvet surfer. Det vigtigste for at deltage på kurset er, at du har lyst til at blive en dygtig instruktør.

Du skal have egenfærdigheder, der som minimum svarer til "Windsurfer 1-diplomet" for at deltage på kurset.

Du skal være fyldt 15 år.

Kursets indhold:

Foreningsliv:

Modulet tager udgangspunkt i kursisternes og undervisernes erfaringer med at opbygge attraktive klubmiljøer for surfere i alle aldre.

Trænerrollen:

Modulet kommer rundt om væsentlige emner, du skal forholde dig til, for at være en kompetent og imødekommende instruktør. Du bliver undervist i idrætspædagogik, kommunikation og idrætspsykologi på grundlæggende niveau.

Progression i windsurfing:

Modulet præsenterer konkrete værktøjer kombineret med anbefalinger til en læringsprogression med henblik på at kunne planlægge og variere gode og udviklende introduktionsforløb for begyndere.

De konkrete værktøjer kombineres med praktisk forevisning på land.

Trim og teknik:

Modulet gennemgår en windsurfer egenskaber i ikke planende tilstand. Modulet er en kombination af teori og praktisk forevisning på land.

Træningsplanlægning:

Modulet fokuserer på gruppearbejde og fremlæggelser af metode og planlægning af træningsaftner.

Elementer fra modulerne "Foreningsliv", "Trænerrollen", "Progression i windsurfing" samt "Trim og teknik" danner grundlagt for modulet.

IMG_6652.jpg

BLIV FRIVILLIG INSTRUKTØR

Instruktør og træner 

Hvert år uddanner Dansk Sejlunion ca. 400 instruktører og trænere til at varetage instruktion på klub niveau samt træning på talent/elite-niveau.

Vi er i Skive Water Sport i gang med, at planlægge næste sæson og vi har løbende behov for uddannelse af nye aktive trænere i klubben.

Så kunne du tænke dig en instruktør- og træneruddanelse inden for SUP- og windsurfing vil Skive Water Sport gerne tilbyde og støtte dig GRATIS* i denne udvikling.

Skive Water Sport betaler alle udgifter til kursus, som tak for gratis uddannelse forpligter man sig til, at være en del af træner teamet i den sæson man får sit gratis kursus. 

Se mere på:  https://mit.sejlsport.dk/

Kontakt:

Windsurfing: Kim Lesanner

SUP: Peder Smedemark

Få en uforpligtende snak og mulighed for en træner uddannelse i Skive Water Sport.

 
i285134164431890968._szw480h1280_.jpg.png

Formål:

Med "SUP Instruktør 1 - assistent" bliver du i stand til at varetage instruktion fra let øvede til meget øvede udøvere.

Målgruppe og forudsætninger:

"SUP Instruktør 2" kurset fokuserer både på dine egne færdigheder i SUP og på avanceret teknik og træning. Kurset er oplagt, hvis du f.eks. vil undervise på videregående niveau som SUP instruktør. Kurset har særligt fokus på sikkerhed og padleteknik, herunder instruktørens egne færdigheder og evne til at undervise i avanceret padleteknik.

Du skal have et respektabelt niveau i SUP, mestre grundlæggende padleteknik, grundlæggende vendinger og have en god erfaring med SUP i forskellige vejrforhold. Du skal desuden - som udgangspunkt - have gennemført kurset "SUP Instruktør 1 - assistent" eller lignende kursus. Kontakt Dansk Sejlunions kursusansvarlige hvis du er i tvivl. Du skal have undervisningserfaring på mindst een sæson.

Du skal være fyldt 16 år.

Kursets indhold:

På kurset bliver du undervist i:

Teoretisk del:

  • Teori om typiske fejl og udfordringer for elever

  • Hvordan giver man let forståelig feedback i forskellige undervisningssituationer

  • Hvordan planlægger man et godt SUP-kursus på grundlægende og videregående niveau

  • Teori om vind, vand og vejr – hvordan underviser man i omskiftelige forhold

Praktisk del:

På kurset fokuseres der på:

  • Intensiv feedback på instruktørens egne færdigheder

  • Undervisning i avanceret SUP på fladt vand, herunder fokus på færdigheder i forskellige vejrsituationer

  • Sikkerhed og praksis

  • Programmer for undervisning, herunder race, SUP polo, ”fun games” m.m. som inspiration til mangfoldige muligheder i SUP.

  • Forberedelse til at undervise på instruktørens egne SUP-kurser