| Stævne rapport, Nyborg Young Gun den 04. september 2010 |
| Tirsdag, 07 September 2010 09:02 |
|
Sissel og Nicklas B fra SKIW deltog lørdag den 04. september i årets fjerde og dermed sidste Young Gun stævne i Nyborg. Vinden blæste 3-6m/s, lidt springende fra øst. Begge deltagere havde medbragt formula boards og de store sejl fra NIELPRYDE blev rigget til, der var lagt op til endnu et spændende stævne.
Der var ialt 20 tilmeldte juniorer og der blev sammenlagt sejlet ialt 11 sejladser. Der blev lagt en enkel bane og afholdt et godt og forklarende skippermøde.
Sissel kæmpede bravt igennem samtlige sejladser, hendes største udfordring var imidlertid at bekæmpe alt den tang der hægtede sig på finnen. Sissel lod sig ikke slå ud, hun sprang simpelthen i vandet under sejladserne, fjernede tang og videre op på brættet igen!. Hun er en fantastisk sej pige der aldrig giver op. Hun blev på trods af en væsentlig modgang, stævnets anden bedst placerede pige i hendes gruppe.
Nicklas B havde lært af fejltagelser og tyvstarter fra stævnet i Nivå. Han sejlede mange flotte sejladser med fine placeringer og blev overall nr. 2 i U14.
Alt ialt atter en super indsats fra vores juniorer der altid stiller op med positive smil og glæde. De kæmper, kommer i mål og er nogle ægte ”guttermænd” oppe på land.
Young Gun Tour 2010 er nu overstået, vi har grinet, vi har grædt, vi har lært og vundet, men vi har fremfor alt haft det rigtigt sjovt og hyggeligt. Til lykke til alle deltagerne med de flotte resultater, på gensyn til næste år´s Young Gun Tour 2011. |

